En gammel brønd eller boring, der ikke længere er i brug, er ikke bare et historisk minde på grunden. Den udgør en potentiel risiko for grundvandet, og ejeren har som udgangspunkt pligt til at få den lukket forsvarligt. Men hvad koster det egentlig, hvad indebærer selve processen, og er der mulighed for hjælp til udgiften?
Prisen afhænger af boringen
Der er ingen fast pris på sløjfning, fordi ingen boringer er ens. De vigtigste faktorer, der påvirker prisen, er boringens dybde, dens aktuelle tilstand, adgangsforholdene på grunden og hvilken metode der er teknisk nødvendig. En overfladisk brønd fra begyndelsen af 1900-tallet kræver en helt anden tilgang end en dyb indvindingsboring etableret i 1990’erne med moderne foringsrør og filterzone.
Generelt ligger udgiften til en standard sløjfning på nogle tusinde kroner, men kan overstige det markant ved dybe, svært tilgængelige eller teknisk komplicerede boringer. Tilbud fra et autoriseret borefirma er den eneste måde at få et præcist og realistisk tal på – og tilbud er som regel gratis.
Hvad sker der teknisk under sløjfningen
Sløjfning betyder ikke blot, at man fylder hullet til med jord. En lovlig sløjfning kræver, at boringen forsegles med bentonit eller tilsvarende materiale, der effektivt forhindrer transport af vand og potentielle forureninger langs boringens ydre flader. Foringsrørene trækkes op i det omfang, det er teknisk muligt, og der udarbejdes en sløjfningsrapport, der dokumenterer hele forløbet.
Det er ikke en opgave, der må udføres af hvem som helst. Korrekt sløjfning af brønd kræver autorisation og skal indberettes til myndighederne via Jupiter-databasen. Rapporten er ejerens officielle dokumentation for, at forholdet er bragt i orden i overensstemmelse med gældende regler.
Tilskudsordninger – tjek inden du går i gang
I en række kommuner eksisterer der tilskudsordninger, der kan dække en del af udgiften til sløjfning. Tilskuddets størrelse varierer betydeligt fra kommune til kommune, og ikke alle kommuner har aktive ordninger. Det første skridt er at kontakte kommunens teknik- og miljøforvaltning og spørge direkte, hvad der gælder i dit tilfælde.
En tilskudsansøgning skal typisk indsendes, inden sløjfningen er påbegyndt. Rækkefølgen bør altid være: undersøg tilskud, søg eventuel tilladelse, gennemfør sløjfning. Springer man det første trin over, er muligheden for tilskud som regel tabt.
Hvad sker, hvis man undlader det
En ubenyttet og uforseglet boring udgør en dokumenteret risiko for grundvandsforurening. Kommunen kan påbyde sløjfning med en kort frist og i yderste konsekvens lade den udføre for ejerens regning, hvis påbuddet ikke overholdes. Det er konsekvent dyrere end at tage initiativet selv – og det fjerner enhver mulighed for at søge tilskud til udgiften. En gammel boring er sjældent et akut problem, men det er et problem, der vokser sig dyrere jo længere det udsættes.